Nedtælling til Aalborg Store Pris
Direktør Michael Korfitzen NKI Racing Arena Aalborg glæder sig – både “social lørdag” førstkommendedag, men ikke mindst til Aalborg Store Pris-dagen søndag d. 11 .septembe – med NKI Kloak- & Industriservice A/S som løbssponsor – hvor alle sejl er sat til for gøre årets største løbsdags til en succes.
– Vi har jo været så heldige, at der er V65-Jackpot med 397.850 kroner i puljen på forhånd efter Derbydagen, og målsætningen er en samlet omsætning på 2 millioner kroner hvis vejrguderne er på vores side. Sidste år blev der omsat for 1,6 mill. kroner på Store Pris-dagen, siger Michael Korfitzen, som har mange bolde i luften omkring markedsføring.
– Fra og med i går (tirsdag) og frem til og med næste uge har Søren Lange sat en Facebook-indsamling i gang i forhold til banespil – anpartskuponer udfærdiges af Rene Larsen og Per Væversted/sælges af Keld G. og Søren Lange.
– Den 6. og 7 . september udsendes i samarbejdarbejde med Dansk Automatspil en folder til 20.000 husstande i vores nærområde. Den 8.-11. september har vi i alt seks radiospots om dagen på både ANR og AURA i Aalborg, Hjørring, Fr. Havn, Thisted og Hobro, hvilket vil sige at alle disse kanaler dækker hele regionen. Vi har endvidere to “appetitannoncer” i NORDJYSKE Stiftstidende/TV moduler d. 9.-10. september.
– Endelig bliver Store Pris-dagen selvfølgelig også markedsført på TV2 sport i programmet ”Hest til frokost” med en konkurrence til 5 x 2 personer: Gratis program + gratis adgang – TV2 sport sender adresser på vinderne til os torsdag, og vi bidrager gratis med indhold og udsendelse.