17 okt2011
Nanok Djuhm imponerede stort
Steen Juul-trænede Nanok Djuhm til tops på Halmstad Travet efter en fremragende præstation.
Lissie’s Lassie var toneangivende fra start i toptempo – 1.10,8/500 meter – mens Nanok Djuhm fik et afventende løb i fjerde par udvendig.
Da feltet gik ud på sidste omgang trak Thomas Uhrberg ud i tredje spor med Nanok Djuhm – tempoet blev dæmpet til 1.14,2/1000 meter, men rundt sidste sving blev farten igen skruet i vejret.
Nanok Djuhm var dog alligevel stærkest til slut og kunne på de sidste meter gå forbi til sikker sejr i tiden 1.12,7a/1640 meter foran Lissie’s Lassie og Lets Go On. Der var 40.000 SEK til vinderen, der tog karrierens 21. sejr i 53 starter!