11 dec2013
Nanok Djuhm har rejst sig igen
I stort set hele sæsonen har den tidligere sejrssluger Nanok Djuhm været mest anonym, men nu ser det ud til at han er på vej tilbage i topform.
Efter at have løbet sejrsløs i 19 starter vandt Nanok Djuhm et monteløb den 1. december og tirsdag aften var den igen på vinderpladsen – nu på Jägersro, hvor Steen Juul bragte den 8-årige Dream Vacation-søn til sejr i Decemberhandicap – et løb udskrevet over 2140 m.
Nanok Djuhm havde 20 meters tillæg og sejrede sikkert i 1.15.9/2160 m
Tilliden til Nanok Djuhm var ikke overvældende – han gav nemlig 17.04 i vinderodds.