Muscle Hills første Stakes-vinder
Muscle Hill er kommet flot fra start med sin første årgang, og i nat fik han sin første vinder af en Stake-finale, da Hill I Am sejrede i New Jersery Sire Stakes Final på The Meadowlands.
Hill I Am, der fortsat ejes af sin opdrætter Roy Dobbins, har nu startet tre gange og har vundet hver gang.
Foto Lisa Photo
Aftenens finale, der havde en førstepræmie på 75.000 dollars, blev vundet sikkert af Hill I Am (foto) i 1.12.0 med Corey Callahan i sulkyen. På andenpladsen endnu et Muscle Hill-afkom, nemlig Southwind Spirit, der kostede 105.000 dollars som åring. Den noteredes for 1.12.1
Hoppernes finale var domineret af afkom efter Muscles Yankee (faderen til Muscle Hill).
Cee Bee Yes med Andy Miller sejrede i en målfotodyst med Dancing for Money med Yannick Gingras – begge i 1.12.5.
Cee Bee Cee, der har Enjoy Lavec-datteren Enbeecee som moder, kostede 45.000 dollars som åring.
Efter de to Muscles Yankee-afkom besatte to Muscle Hill-døtre de næste pladser, nemlig Pacific Winds K 1.12.6 og Ravine 1.12.7.