Mr P tilbage i sulkyen
Efter to måneders fravær pga. sygdom (operation for lyskebrok) er en af dansk travsports største trænerprofiler, Pauli Andersen, i aften tilbage i sulkyen på hjemmebanen i Aalborg, hvor “Mr P” har i alt fire køreture.
Efter en succesrige karriere som amatørkusk med sejr i bl.a. Dansk Opdrætningsløb med Eik Hvetbo, startede Pauli Andersen som træner i 1984 og har siden markeret sig som en af dansk travsports førende navne med talrige storløbssejre. Det er derfor dejligt at den nu 63-årige Aalborg-træneren igen er at finde i sulkyen, og til Racing News siger Pauli Andersen bl.a.:
– Power Money er lynhurtig fra start og sporet er perfekt, men hun har det desværre med at stresse sig op, når det gælder løb. Holder hun sig rolig tror jeg helt sikkert hun er med fremme. Og så vil jeg advare lidt imod Penny K, der viser god form og har et fint spor.
Sportsligt er der udsigt til en løbsdag “på det jævne”. Et bud på en V5-banker kunne være 5 Pretty Kane i V5-4, hvor værste modbud formentlig bliver staldkammeraten Picasso.
KLIK HER for at downloade programmet.