26 jan2011
Morten Juul: Teaser Elegance godkendt
Teaser Elegance levede resultatmæssigt ikke op til forventningerne i eftermiddagens løb på Lunden, hvor den tidligere V75-vinder sluttede på femtepladsen i tiden 1.15,8/2020 meter, men hestens nye træner var rimeligt tilfreds med præstationen.
– Jo, vi havde da håbet at han kunne gå ud og vinde, men jeg havde ikke regnet med at de ville køre 15 fra spids og 1.13 den sidste kilometer, så SKAL det blive svært, siger Morten Juul.
– Alt i alt synes jeg Teaser Elegance gik OK. Han pustede ikke efter løbet og havde normal puls, så hvis bentøjet ellers har det fint i morgen, er det bare at se frem mod næste start. Han manglede nok bare det her løb i kroppen.