Morten Juul-double på Forus
Med to sejre og 40.000 NOK i indkørte præmier havde Morten Juul en fin dag på Forus, der var vært for dagens lunchtrav i Norge.
Første sejr kom med M T Big Business (Buvetier d’Aunou), der fik spids kort efter start og siden førte hele vejen til mål for Kristine Kvasness og sejrede let i tiden 1.14,6a/2040 meter foran Bo Westergård-trænede Sune Palema.
Pål Buer var hyret som gæstekusk bag Sebastian Mølgård (Carmody Lobell), der tidligt havnede i dødens udvendig for den førende Open Straight med Marc Bæk Nielsen, der var toneangivende undervejs, men op mod mål var Sebastian Mølgård klart stærkest og trak fra til overlegen sejr i tiden 1.15,2a/2040 meter foran Open Straight.
Begge heste fik 18.000 NOK for sejren.
Morten Juul fik desuden en fjerdeplads med Stingray E.L. og en tredjeplads med Tattoo – det gav hhv. 4.000 og 6.000 NOK.