Montéløb på Derbydagen, tak!
For anden gang i karrieren blev Anette Uglebjerg kåret som “Årets Montéprofil” efter en sæson, hvor hun på en af årets allersidste løbsdage sikrede sig landschampionatet.
– Det at få lov til at stå her er jo noget af det, vi kæmper for hvert eneste år!
Anette Uglebjerg kan bl.a. takke sin storesøster, Lillian Uglebjerg, får at det lykkedes at genvinde landschampionatet med i alt 13 sejre. Sidstnævnte ejer således svenskfødte Le Tout Premier, som har vundet sine to sidste starter med Anette Uglebjerg i sadlen.
– Det er rigtig stort at få lov til at ride en så god hest som Pikant Brigård, men det er også altid sjovt at ride for sin søster. Hun har lavet et rigtig fint stykke arbejde og jeg mærke på de to sidste starter, at det er blevet lettere at ride ham, men sød bliver den nok aldrig, sagde Anette, som efterlyser flere montéløb på storløbsdagene.
– Jeg kunne måske godt tænke mig, at vi fik lov til at ride f.eks. lørdag eller søndag i Derbyweekenden. Hvis vi får lov til at ride på de store dage, så kommer de gode heste til start og det er jo altid sjovt for hesteejerne når deres heste vinder på storløbsdagene.
– Jeg synes generelt der sker en kontinuerlig udvikling inden for montésporten og jeg vil gøre mit til at medvirke til at det fortsætter. Heldigvis kommer der også flere og flere dygtige ryttere. Det har også gjort det spændende – sidste år har vi jo redet til sidste blodsdråbe om landschampionatet.