Monsun tilbage med sejr!
Monsun tilbage med sejr efter 11 måneders løbspause. Nicolaj Andersen dagens mand med to sejre.
Med 19 sejre i 30 starter er Monsun en af de oftest sejrede heste i dansk travsport de senere år, men den nu 7-årige Gill’s Victory-søn har været nærmest forfulgt af uheld, og senest har langvarig sygdom holdt hesten væk fra løbene i næsten et år. Det var også tydeligt at han manglede det “berømte” løb i kroppen, men Monsun løste alligevel aftenens opgave med et klart plus i karakterbogen.
Henrik Thomsen kørte til spids efter ca. 700 meter og kunne siden dirigere løbet til sikker sejr i tiden 1.18,5/2140 meter, selvom Monsun måtte mindes om opgaven de sidste par hundrede meter.
Louis Chap – der var toneangivende fra start – tog andenpladsen foran Lars Palema, mens Classic Puzzle blev nummer fire efter at have repareret en startfejl.
Den førende Picasso Crown galoperede med ca. 800 meter igen og så fik Robbie spidsen foræret, men den var chanceløs til slut mod Onassis, der sejrede rimeligt sikkert i tiden 1.20,8/2140 meter.
Nicolaj Andersen var også på pletten i det efterfølgende løb med Opal Street (Wall Street Banker), der ejes og trænes af Lunden-amatøren Christina Jakobsen.
Opal Street fik et fint løb i ryg på den førende Larocca, der siden fik Oryx frem udvendig, men sidstnævnte faldt fra i opløbssvinget og på en god afslutning kunne Opal Street til slut gå forbi til overlegen sejr i tiden 1.19,0a/2140 meter foran Larocca og Oryx.
V5-resultat:
Afd. Nr. Vinder Odds Værdi Udg. 1 1 Opal Street Nicolaj Andersen 7,48 147 6,9 2 3 Åhlunda Noblessa Jens A. Hansen 2,74 178 9 3 9 Okruzek Simoni Jens Simoni 4,44 315 – 4 5 Monsun Henrik Thomsen 3,02 387 – 5 2 Matilde Pil Steffen Christiansen 11,51 4
Gevinster for 5 afdelinger rigtige.
Antal rækker: 23
Gevinst: 1.853 kr