Mønster kan blive dagens mand
Knud Mønster gæster i aften NKI Racing Arena Aalborg, og hvis Mønsters chancevurderinger kommer til at holde stik, får Skive-træneren en stor aften.
1. løb 1 VICTORIA LIME (SE)
– Hun gik meget godt i debuten i Skive. Hun kunne ikke rigtig finde ud af, hvad hun skulle fremme i spidsen, og stoppede derfor lidt til slut, selvom hun ikke var træt. Det bliver muligvis spids igen, og så håber vi på lidt mere løbsforståelse. Kan vinde, hvis hun tager sig sammen.
3. løb 2 PLAY ON FLAMINGO
– Han gik rigtig godt senest. Blev da målfotoslået. Møder bedre heste i dag. Holder god form. Skal være blandt de tre.
4. løb 1 PUK TOFT
– Hun gik også godt senest. Det var med tredje spor over den sidste omgang. I aften er det første gang, hun skal prøve med første række bag bilen. Jeg er ikke sikker på, vi kan udnytte sporet, og så kan nummer 1 være en fælde. Vinderchance hvis hun kommer til.
5. løb 12 PABLO LA MARC
– Har holdt lidt pause, idet han har været stukket af et insekt – hvilket gav en byld. Er igen klar, men skal have løb i kroppen, inden han igen er sejrsaktuel.
7. løb 6 MAGIC FRAZER
– Han er godt gående. Fint spor lidt ude på vingen. Det kan række til sejr i dag.
10. løb 1 PFANNI STAR/Træner: Melin Morten
– Gik godt i debuten i Billund. Forstod ikke helt, hvad hun skulle i slutningen af løbet, og blev derfor slået på de sidste meter. Kan vinde i dag.
Foruden ovenstående starter sender Knud Mønster sin datter, Michelle, i montéprøveløb med Derbytoeren Mars (1.11,7 – 1.435.827 kr.)
– Han skal at prøve Monté. Nu ser vi, hvordan han takler det – og om der sidenhen er løb, der passer til ham. Han har aldrig prøvet Monté før, så det er en test, siger Knud Mønster.