Mønster: Jeg nedlagde ikke protest
Tidligere i dag kunne vi fortælle historien om en udelukkelse som Christian Lindhardt havde fået i et af mandagens prøveløb på Skive Trav.
– Men Christian taler ikke sandt, når han siger, at jeg nedlagde protest mod hans kørsel, siger Knud Mønster.
-Jeg nedlagde ingen protest, men blev efter løbet kaldt i Dommertårnet for at fortælle om mit indtryk af episoden.
– Christian ramte helt klart min hest, der galoperede. At den siden galoperede skyldtes jeg at i bar ærgrelse kørte for hurtigt, således at den slog over i pasgang i næste sving.
-Jeg havde set frem til at godkende Webster i går for at han kunne starte i Derbyweekenden. Det er en særdeles lovende hest, der har fulgt træingen som han skal, men nu er det umuligt for mig at nå at få ham godkendt til Derbyweekenden, slutter Knud Mønster.
Læs også: Travtræner udelukket i Prøveløb – klik her