Modern Family i 1.09.7
Modern Family, der i fjor etablerede sig i den amerikanske hurtigklasse med sejr i 1.09.0, vandt i nat i 1.09,7 på The Meadowlands.
5-årige Modern Family, der er efter Cantab Hall og ud af en Yankee Glide-hoppe, havde Tim Tetrick i sulkyen og han sendte den til spids ind på første langside.
Tetrick fik dæmpet tempoet, og i en afslutning efter 1.07.1 var der ingen, der kunne true Modern Family, der sejrede i 1.09.7 foran DWs NY Yank (Dilbert Hanover) med Yannick Gingras i 1.09.8. På tredjepladsen den canadiske unghestestjerne, Daylon Magician (Kadabra) med David Miller – også i 1.09.8
Måske var der nogen, der studsede over faderen til DWs NY Yank – Dilbert Hanover.
Forståeligt, for det er ikke en avlshingst, der har sat sit store aftryk – ligesom den heller ikke havde den store løbskarriere,
Dilbert Hanover, der har Hambletonian-vinderen Giant Victory som fader, vandt 26 sejre og tjente 170.000 dollars og satte rekord 1.12.2. Han har virket i avlen i Staten New York, og DWs NY Yank er hans bedste afkom.
DWs NY Yank har vinderrekord 1.09.3 og har tjent 386.000 dollars.