Mod Hambletonian Oaks
Thatsnotmyname vandt Merrie Annabelle Stake 2010. Lisa Photo
Fredag aften afvikles den sidste store forprøve til The Hambletonian Oaks – Delvin Miller Memorial på The Meadowlands – et løb, der har været afviklet siden 1997.
Tidligere blev der kørt indl. afdelinger en uge før og en finale, men siden 2009 er løbet blevet afviklet på én og samme dag i flere afdelinger.
Det er ikke nødvendigt i år, hvor blot 11 hopper er blevet anmeldt – det betyder, at man kommer ud for det meget sjældne på en amerikansk travbane, at en hest skal starte fra anden række bag startvognen – På The Meadowlands kan der være 10 heste bag startvognen.
Det blev sidste års vinder af verdens største 2-årsløb, Merrie Annabelle Stake – Thatsnotmyname, der trak spor 11.
Thatsnotmyname, der trænes af Jimmy Takte,r har haft svært ved at leve op til storløbssejren i år – i fire starter har hun blot tjent 3.600 dollars!
Man mangler årgangens to bedste hopper på startlisten – canadiske Crys Dream og den i år ubesejrede Jezzy.
Crys Dream har ikke startet siden den 16. maj, hvor den vandt Elegantimage Stake i Canada – siden blev den konstateret positiv i en dopingrøve taget på dagen.
Jezzy, der har vundet 7 ud af 7 starter i år og totalt 17 af 18 starter, puster ud efter lørdagens sejr i Hudson trot på Yonkers.
Favorit i årets udgave af Delvin Miller Memorial bliver Hey Mister, der har vundet sine to eneste starter i år – senest i 1.10.7, og hun er med klar margin feltets hurtigste hest
Startlisten ser således ud – den samlede præmiesum er 257.000 dollars
1. Sizzling Volo (Yankee Glide)
2. Hey Mister (Muscles Yankee)
3. Tawesome More (Muscles Yankee)
4. Iron Lady (Taurus Dream)
5. Angelette Hanover (Yankee Glide)
6. Wincinnatti (Windsong’s Legacy)
7. Action on George (Great George Two)
8. Lady Andover (Andover Hall)
9. Lost Symbol (Yankee Glide)
10. Creme de Cocoa (Chocolatier)
11. Thatsnotmyname (Windsong’s Legacy)
Hingstene tørner ud lørdag aften i Stanley Dancer Memorial.