Mod Elitloppet?
Foto Kanal 75
Er 6-årige Shaq is Back en Elitloppshest? – I hvert fald er den Skandinaviens hidtil hurtigste hest i 2013 efter den onsdag aften vandt i 1.10.9 på Solvalla.
Amerikanskfødte Shaq is Back (Credit Winner) er en af de mange kvalitetsheste, som storhesteejeren Stald Zet har købt fra USA inden for de seneste år, men indtil i aftes har det mest været stolpe ud med den.
I 2012 startede Shaq is Back således kun en enkelt gang, men i år er det gået meget bedre og onsdagens start var nummer otte. Og tredje sejr.
Det var et godt felt, som Shaq is Back besejrede.
Friction med Stefan Melander var endnu engang storfavorit, men skuffede på ny ved at blive nummer fem i 1.11.2 og nærmest Shaq is Back, der sejrede i 1.10.9 var I Saw You med Åke Lindblom, Amaru Boko med Jorma Kontio og Traveling Man med Johan Untersteiner alle i 1.11.0.
– En utrolig hest. Han har vist en udvikling i år som vel ingen af os havde troet mulig. Han er bestemt et emne, sagde Elitlopssgeneralen Tore Fyrand i en kommentar til Shaq is Backs præstation.