Mod alle odds
Prelude FH (arkivfoto), der forleden vandt sin tredje sejr i træk for Preben Kjærsgaard, fik en meget usædvanlig start på livet, men mod alle odds overlevede den.
Fra den kendte stutterimand, Jens Peter Hansen har vi modtaget følgende beretning om Prelude FHs fødsel:
De fleste føl fødes med forbenene og hovedet først. Men da Prelude F H, som imponerer stort i Sverige med senest tre sejre i træk, skulle fødes, var det bagbenene, der kom først.
Highlight F H, der var opstaldet på Gunner Christiansens gård, folede d. 25. maj 2007 om eftermiddagen, men vi fik et chok, da vi så det var bagbenene der kom først. Dyrlæge Marianne Rom blev tilkaldt og sagde at hvis vi ikke kunne trække føllet ud, skulle det parteres ud.
Tre stærke mænd og en dyrlæge smurt ind i fostervand trak som gale, og pludselig fil vi føllet ud.
Det flotteste hingsteføl, som siden er blevet fulgt af de implicerede, med stor interesse.
Indenfor få år blev der født mange fine heste hos “Gunners” – bl.a.:
Onion F H 500.000kr
Overture F H 260.000kr
Ocarina F H 230.000kr
Oberon F H 120.000kr
Politiken 1 mill.
Photo Princess 500.000kr
Please Perfect 350.000kr
Picture F H 300.000kr
Photofinish F H 250.000kr
Photocall F H 250.000kr
Prelude F H 200.000kr
Pretty Cowboyland 200.000kr
Pioneer F H 125.000kr
Pronto 125.000kr
Pamela 100.000kr
Ravenna 500.000kr
Jo,græsset ER grønnere i Biersted.
I samme periode stod Gill´s Victory og Carmody Lobell opstaldet samme sted, de er pt. nummer et og to på Hingstestatistikken.
Jens Peter Hansen