Mission Accomplished
Igennem de sidste par dage har vi fulgt de problemer man på Stutteri Crown havde med at finde en ammehoppe og om denne ville tage føllet Armbro Crown til sig.
Det lykkedes og mor og barn har det godt – vi har fået denne rapport fra Lene Hjorth, Stutteri Crown.
Så lykkedes det endelig at Action Elpin har taget Armbro Crown til sig.
Det varede lidt tid, men hun har hele tiden vist interesse.
Vi lukkede dem på fold her til eftermiddag, hvor de gik lidt fra hinanden, så vi lukkede vores pony ind til dem og så skal jeg love for at moderinstinktet kom op i hende.
Hun har nu så travlt med at passe på ham, så han nu får lov at drikke uden at vi er der.
Så nu er missionen vidst lykkedes.
De har det begge godt, og fremtiden ser nu lys ud for lille følbasse.