Mindeløbet til Swept To Victory
Atea Harald Lunds Mindeløb 2011 fik en flot vinder i Jens Glud Hansen-trænede Swept To Victory (S J’s Caviar) med Birger Jørgensen i sulkuyen efter føring hele vejen.
Fra startspor 4 blev Swept To Victory sendt til spids da startvognen slap feltet. Nærmest fulgte Flowers Victory med Mathias Mølgård i ryg, mens Classic Grand Cru fik en langsom start inden Steen Juul sendte storfavoritten frem som første hest i andet spor.
Første 500 meter gik efter 1.14,6 og ud på sidste omgang var stillingen: Swept To victory (sp), Floweres Victory (2i), Classic Grand Cru (u), Mathias Mølgård (3i), Mars (2u), Operation Lindy (4i), Juvel Trøjborg (3u), langt til Pikachu C N.
Kilometeren blev dæmpet til 1.15,1.
Ind i sidste sving blev Swept To Victory udfordret af Classic Grand Cru, men der blev aldrig for alvor spænding om udfaldet. Birger Jørgensen sad helt stille bag førstnævnte og den 8-årige hoppe sejrede ganske let i tiden 1.14,7a/1640 meter foran Juvel Trøjborg, der på målstregen fik kæmpet sig forbi Classic Grand Cru og tog andenpladsen – begge i 14,9.
Swept To Victory – der ejes af TPN Breed AB & Stall Ström HB – fik 75.000 kroner for sejren.
V65-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 2 | Look Again | Sune Hansen | 1,56 | 15 | – |
2 | 2 | Osbourne | Arvid Olsen | 1,17 | 16 | – |
3 | 9 | Mickey Nordhøj | Ken Ecce | 6,32 | 65 | – |
4 | 11 | Poker Avalon | Gordon Dahl | 1,98 | 74 | – |
5 | 1 | Sunsational Legacy | Birger Jørgensen | 6,37 | 269 | – |
6 | 4 | Swept To Victory | Birger Jørgensen | 5,62 | – | |
![]() |
||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Gevinst: 1.297 kr |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Gevinst: 0 kr |