Millionerne ruller i Frankrig
I disse dage afvikles der auktion over åringer i Deauville – godt nok over fuldblodsåringer, men derfor er det alligevel ret interessant at se, hvordan priserne ligger.
Efter en lidt langsom start i mandags kom der for alvor gang i budgivningen tirsdag, hvor topprisen blev 1.7 millioner – ikke kroner, men EURO – dvs. 12.6 millioner danske kroner.
Det er det højeste bud på Deauville-auktionen i ni år!
Det var en hoppeåring efter Gallileo og ud af en Aga Khan-opdrættet hoppe, der indbragte det høje beløb – køber var en australsk agent, der kæmpede hårdt med en hesteejer fra Hong Kong om hoppen.
Der skal to til tango – og to til at byde en hest op på en auktion!
Efter to dage med 149 solgte åringer ud af 209 fremstillede er gennemsnitsprisen på 145.510 Euro – eller 1.085.000 danske kroner.
Så selv om aktiekurserne ikke har det godt for øjeblikket, og verden virker af lave – så findes der fortsat penge til væddeløbsheste.
Måske en positiv indikation til lørdagens auktion på York Stutteri!