Michael Lønborg jagter Golden Cup
Johs. og Aage Ulrichs Mindeløb er i dag udset til at være Golden Cup-løbet. Her starter Michael Lønborg sejrshesten, Manhattan, som bliver bragt til start i håb om fine point i april-udgaven.
Efter første runde ligger ”Lønborg Jr.” på andenpladsen i Golden Cup for april måned. I dag tager han til Lunden i et forsøg på at indsamle flere point.
– Manhattan er hurtig fra start, og burde være sikret en god position fremme i feltet undervejs. Der er gode heste på startlinien, og vi skal derfor være tilfredse med en tredje- fjerdeplads, vurderer Michael.
Golden Cup afvikles som 7. løb, men allerede i 1. løb bringer den unge Jägersro-træner to heste til start, og her finder vi Michaels bedste chance.
3 EKETS GENTLEMAN/Kusk Lønborg Michael
– Han gjorde det fint senest. Sad da fast med kræfter sparet, og kunne have været 2’er med frit løb. I dag ser det fornuftigt ud på forhånd, og han er min bedste chance på dagen.
6 T.H.ÅKE BOY/Kusk Lønborg Henrik
– Det var lidt af en ”Bluf-tid” senest. Er stadig mest med for at lære. Mindre pladschance.
6. løb 1 GIANT CHIC/Kusk Lønborg Michael
– Er starthurtig, og vil få et godt løb. I første omgang er jeg dog tilfreds med en præmie.