Michael Lønborg bombede
2. Pinsedag chocksejrede Michael Lønborg med den canadiske Zorgwick Lunar på Tingsryd-banen til 66 gange pengene og var i høj grad medvirkende til, at V4-gevinsten gav 424.257 kroner.
Pioneer FH med Preben Kjærsgaard var den store favorit i løbet – spillet ned til 15:10, og Kjærsgaard fik da også givet SJ’s Photo-sønnen et fint løb.
Ind i opløbet var Pioner FH fremme i spids, men den kunne ikke svare Zorgwick Lunar (Kadabra), der for Michael Lønborg gik frem til sikker sejr i 1.11.6a/160 m.
På andenpladsen blev det også dansk, da Kenneth Nielsen efter slalomkørsel kom spurtende med sæsondebuterende Headline (Lindy Lane), der ikke havde startet siden Derbyweekden i fjor.
Såvel Headline som Pioner FH fik noteret 1.11.8.
– – Jeg var godt klar over, at Zorgwick Lunar ville gå et godt løb i dag, for hun har været bedre i træning, men på forhånd havde jeg ikke troet på en vinderchance, sagde Michael Lønborg. I sidste sving ville hun bare afsted, og det blev jo ganske nemt.
Kenneth Nielsen var også i ilden med en anden af Panamera Racings hest, Savanna Bee (Great Challenger) der i en tæt opløbskamp blev nummer to i 1.13.3a/1609 m – på tredjepladsen mere dansk i form af Seven Jersey (Re Dei Jet), der trænes af Toma Malmqvist. Den fik noteret 1.13.5.
Dansk sejr blev der også til for hesten med det mest sammensatte navn jeg har været udsat for i nyere tid – Spirit H H D K.
Hesten er er døbt Spedy H H, men nu er den i træning hos Tomas Malmqvist og har derfor fået koblet D K på sit navn.
Tilmed er den i programmet opført som Speedy H H D K (DK) – og så kan ingen vist været i tvivl om, hvem det er, og hvor den kommer fra.
Hvorfor svenskerne overtrumfer givne navne på denne måde vides ikke.
Et andet eksempel.
Den østrigske Derbyvinder, Kaka, der nu er i træning hos Stig H Johansson, starter i Sverige under navnet Kaka A.T. (AT)
Nå, tilbage til Speedy H H (Double Eagle), der sejrede for Kenneth Haugstad i 1.15.2a/1609 m – præmie 10.000 kr.
Hesten er opdrættet af Hans-Erik Nielsen, der fortsat ejer den sammen med Helen Bengtsen. Det var sæsondebut og første sejr i karrieren. I fjor var Speedy H H hos Lindhardt i Skive.