Michael Larsen har en stjerne
Danske Michael Larsen, der er træner i Tyskland, ser ud til at have en stjernetraver i den 4-årige Banks, der nu har startet fem gange og fortsat er ubesejret.
2. Påskedag vandt Banks det traditionsrige Schwarzer Steward-Rennen på Bahrenfeld – et afdelingløb, hvor den først vandt indledende afdeling for Michael Nimczyk i 1.157a/1680 m og senere finalen med Torsten Tietz i sulkyen i 1.16.1a/2200 meter – her kørte Michael Nimczyk nummer to, Opus One.
Opus One (Conway Hall) har i øvrigt den danske hoppe, Pipper Langkjær som mormor.
I finalen var der 10.000 Euro i førstepræmie, og i sine fem starter har Banks nu tjent 14.750 Euro.
Banks, der er efter Abano AS og første afkom efter italienske Brisana As (Diamond Way) 1.15.1 – hun er helsøster til derbyvinderen Avril.
For 14 dage siden stødte Kim Holleufers Rex Loudac med Kaj Jensen på Banks i en start på Bahrenfeld, og blev nummer to, og allerede da kunne man se, at Banks var noget ud over det sædvanlige.
2. Påskedags løb, Schwarzer Steward-Rennen er opkaldt efter en af de mest populære travere, der har været på Hamburg-banen.