Mere om Paris
Den samlede omsætning å Prix d’Amerique-dagen blev på 30.478.000 Euro – en nedgang på 4,1% i forhold til året før, men i år kørte man desuden travløb på Cagnes og St Galmier – så dagsomsætningen i PMU blev status quo.
På banen blev omsætningen 1.962.000 Euro – heraf blev der spillet 645.000 Euro alene i Prix d’Amerique – og mange af de 645.000 Euro var sikkert spillet af svenskere, der traditionen tro var der i stort tal. Og troede på Maharajah.
Der var også mange danske på plads, og det sås tydeligt på omsætningen søndag eftermiddag på Charlottenlund.
I Sverige var det også galt med omsætningen på de hjemlige løb, og jeg læste et sted et forslag om at gøre Prix d’Amerique-dagen løbsfri i Sverige, og lave V64 på de franske løb.
Man kunne passende foreslå det samme i Danmark, for en baneomsætning på kun 125.000 kroner på Lunden søndag, viser at mange af de faste gæster var taget til Paris.
I Paris var der i øvrigt helt nøjagtigt 31.130 gæster på plads – det var lidt ned fra i fjor, men vejret var også utroligt kedeligt – mørkt og regnfuldt – om formiddagen, men til løbet brød solen frem og det blev helt forårsagtigt.
Og apropos forår!
Den svenske træner Anders Lindquvist har nyligt foreslået at man flyttede Prix d’Amerique fra den sidste søndag i januar til den første søndag i marts, hvor foråret så småt er kommet til Paris.
På den måde kunne man have Prix de France og Prix de Paris som optaktsløb til Prix d’Amerique – og ikke som nu, hvor de nærmest er opsamlingsløb efter det store løb.
En rigtig god ide efter min mening.
I år lokker man ganske vist med en ekstrapræmie på 200.000 Euro til den hest, der samler flest points i de tre løb og til trænerne er der også en pointliga, hvor de første otte trænere hver vinder en Costum-sulky.
På pressemødet søndag eftermiddag gav Jean Philippe Dubois udtryk or at en start i Elitloppet bestemt var muligt md Royal Dream, men i dagens Paris-Turf ændre han sin udtalelse:
-Hverken Elitloppet eller Breeders Crown i USA indgår i mine planer med Royal Charm, siger han i et interview med min franske kollega Fabrice Theil.
Indløbsrækkefølgen i Prix d’Amerique betalte 543.000 Euro i Quintet (fem heste i rigtig rækkefølge) – selvom det var tredjefavorit og favorit, der var et og to.
Beløbet er det største i et Prix d’Amerique siden Offshore Dream vandt sin anden PDA-sejr, hvor gevinsten blev på 816.288 Euro.
Og så beklager jeg min særdeles store overkurs i artiklen fra Paris i går.
Dagens kurs for Euro er 746,05. J