Mathilde Trøjborg klarede skærene
Mathilde Trøjborg indfriede forventningerne som dagens største favorit på Lunden med sejr i Travrondens Hoppeløb – men det var tæt på at gå galt!
Det blev et yderst seværdigt væddeløb med mange skiftende positioner undervejs. Hurtigst afsted fra start var Victoria Island,der dog i første sving måtte slippe til Nanny Fine. Første 500 meter gik efter 1.12,6 og kort efter overtog Line Sensei føringen, men Flemming Jensen satsede også offensivt med Mathilde Trøjborg, der overtog kommandoen efter ca. 900 meter.
Kilometeren gik efter 1.11,5.
Flemming Jensen fik siden dæmpet tempoet, men rundt sidste sving kom der igen fart over feltet og ind opløbet var Mathilde Trøjborg toneangivende med staldkammeraten Tara Defi i dødens.
“Ismanden” sad som altid helt stille i et forsøg på at få Tara Defi med hjem til en topplacering, men det blev i stedet Johnny Takter bag Muscles G T, der kom meget tæt på til slut og var lige ved at overliste den danske storfavorit, der dog klarede sejren hjem i tiden 1.13,3a/2000 meter.
– Nu begynder banen at blive hård og det gav mig lidt bemrkyunger, chance at køre uden sko, gik alligeve, rigtig fin da vi startende , men begynder at sætte sig mere, syntes at gik et OK løb, måtte bruge hende lidt på første omgang, derefter blev lidt taktik, sagde Flemming Jensen efter sejren.