26 dec2011
Matchbold til Henrik Lønborg?
Henrik Lønborg har “matchbold” inden årets sidste løbsdag på NKI Racing Arena Aalborg, hvor Århus-træneren står med flere fine chancer.
Der er lagt til en spændende afgørelse i Aalborg i år. Inden finaledagen er Lønborg således førende med 20 sejre, men pustes i nakken af både Birger Jørgensen og Kent Friborg – begge med 19 sejre og førstnævnte har endda klart flest andenpladser.
Henrik Lønborg har i alt seks køreture i dag og på sin hjemmeside vurderer han chancerne således:
2.løb – nr. 7, Ruby Hovmand:
– En lidt vanskelig hest, der har gjort det fornuftigt i træning, undtaget sidste arbejde. Således svær at vurdere og vi er tilfredse med en præmie.
3.løb – nr. 3, Polly Langkjær:
– Har gjort det fint og var rigtig god sidst. Voltestart er en fordel og vi er mellem de 3.
5.løb – nr. 8, Owens:
– En hest der har gjort det hele rigtigt i år. Her er sporet lidt uheldigt, men den har jo klassen til at gøre arbejdet færdigt. Vinderchance.
6.løb – nr. 3, Pelle Lund:
– Er måske ikke 100% i voltestart, men vi tager chancen. Gik godt i Billund sidst og træningen viser fortsat fin form. Vinderchance.
7.løb – nr. 6, Nanny Fine:
– Var ikke så skrap sidst, som vi troede og blev generet til galop i sidste sving. Er normalt 100% stabil og løber her med triochance.
– Var ikke så skrap sidst, som vi troede og blev generet til galop i sidste sving. Er normalt 100% stabil og løber her med triochance.
8.løb – nr. 2, Odin Hovmand:
– Ny i stalden og gik fornuftigt på Fyn. Håber han er lidt forbedret efter det løb og mere træning, så lille vinderchance.
På Staldlønborg.dk finder man også kommentarer til ugens øvrige starter i hhv. Billund og Århus.