Markedsføring – avlshingste
Forår er føltid – og efter foling skal hoppen bedækkes igen. Kampen om Danmarks travhopper er intens og hingsteejere tyr til flere forskellige måder at markedsføre deres hingste på.
Gunner Christiansen, der har ENS Snapshot har således fået lavet en video, der viser hingsten i skarpt trav – den kan ses på hjemmesiden www.enssnapshot.dk eller på dette link – klik her.
Stutteri Shadow og Stald Tinghøj der sammen ejer The Liquidator har sammen med Billund Trav arrangeret et fremvisningsløb, hvor kun afkom efter The Liquidator kan deltage.
Det foregår Skærtorsdag den 5. april, hvor løbene starter kl.13.00
Der vil være ærespræmie til sejrende hests ejer og kusk. Desuden vil der være en erindringsgave til samtlige startende hestes ejere. Der opkræves ikke indskud og baneafgift for de startende heste i løbet og der anmeldes til løbet samtidig som til dagens øvrige løb, nemlig torsdag den 29. marts mellem 08.30 og 11.00 til Sportssekretariatet.