Mange nye rekorder
Det er ikke kun i USA, der bliver sat rekorder på stribe. Der er også sket meget siden vi sidst opdaterede Travservice.dks rekordlister.
Takethem (foto) satte såvel dansk som banerekord på Lunden, da den i søndags vandt Dansk Trav Kriterium i tiden 1.14,4a/2500 meter. Partout Simoni havde den tidligere rekord med 15,3.
Premance Simoni forbedrede den danske rekord på 2000 meter snorestart for ældre danskfødte hopper, da hun vandt på 1.13,2 på Sørlandets Travpark den 28. september. Remember Laser havde den tidligere rekord med 13,3 sat tidligere i år.
Piano Dilli satte dansk rekord for ældre danskfødte hopper, da hun vandt på 1.14,8/2660 meter snorestart på Åby den 3. oktober, hvilket var en forbedring af Premance Simonis tidligere rekord på 15,6.
Endelig satte New Line ny dansk rekord med tiden 1.11,6a/2140 meter sat på Bollnäs den 7. september. Tidligere rekordindehaver var O’Grady med 11,8.
Rekordlisten opdateres hver måned eller efter behov.
KLIK HER for at se rekordlisten.