Maharajah til Prix d’Amerique?
Skal Maharajah starte i Prix d’Amerique om 14 dage? – Det får vi måske svar på i eftermiddag, hvor Travkompaniets hest starter som kæmpefavorit I V75s Gulddivision på Solvalla.
På papiret ser opgaven overkommelig ud for Maharajah med Ôrjan Kihlström, der i sit come-back her i efteråret har vundet tre ud af fire starter.
Men skal billetten til Paris udløses, kræver det en suveræn sejr i eftermiddag.
Og lad os håbe det, for efter Texas Charms skade og dermed afbud til Prix d’Amerique, ligner det Ready Cash og de andre.
I Sølvdivisionen starter tyske Chapeau, der i ugens løb blev tilkendt sejren i 2012. Den sejr var 1.1 mio. SEK værd, og dermed er Chapeau ude af Sølvdivisionen.
Når den alligevel kan starte er det fordi tysk travsport har en måned til at appellere dommen, og derfor er Chapeau endnu ikke officielt udråbt som vinder af Deutsches Traber Derby 2012 – og får altså ikke tillagt førstepræmien før det eventuelt sker.
Du kan downloade baneprogrammet til Solvalla på dette link – klik her