Maharajah slapper af
Efter en hård vinterturné i det franske skal en af verdens bedste heste, Maharajah (s), nu slappe af.
– Han gjorde det super flot dernede, og nu skal han bare slappe af det næste stykke tid, fortæller man fra stalden hos Stefan Hultman.
Viking Kronos-sønnen gjorde fire starter i Frankrig. Det blev til sejr i Prix de Belgique, andenpladser i Prix d’Amérique- og Prix de France og sejr i Prix de Paris. De fire starter indbragte 5,2 millioner SEK.!
Stefan Hultman-hest i Copenhagen Cup
– Der er ikke lagt nogle planer for Maharajah, så om der bliver tale om en start i Copenhagen Cup, er på nuværende tidspunkt svært at sige. Men ellers har vi jo Marshland (4.195.630 SEK.). From Above-sønnen har rekord 1.10,5 – og han har således løbet ligeså hurtigt som Maharajah. I øjeblikket er vi ved at gøre Marshland klar til en tiltænkt start i Olympiatravet, men det kræver jo han kvalificere sig, oplyser stalden.
– Vi har fået lillebroderen til Maharajah i træning. Det er 3-åring ved navn Pasha, som med Chili Knan (1.051.500 SEK.) som moder er helbror til Maharajah. Det er selvsagt spændende, men om han bliver en tophest, er på nuværende tidspunkt umuligt at spå om.
– Stalden tæller i øjeblikket ca. 75 heste, og der er flere meget interessante emner i mellem. Når banerne begynder at blive bedre om en måneds tid, vil I se Stefan Hultmans heste helt fremme i årgangsløbene, forsikre staldmanden.
Maharajah har i øvrigt sit eget website. Besøg sitet – TRYK HER!