Magic Sisa til Fabrice Souloy
På vej hjem mod Danmark afleverer Lotte Ankerdal Magic Sisa i Normandiet hos den franske stortræner Fabrice Souloy, som nu får ansvaret for den danske Derbyvinder, der søndag vandt en flot sejr på Vincennes.
– Der er flere årsager til at jeg i samråd med ejeren (Niels Thomsen) vælger den model. Dels er Magic Sisa jo i kanonform for tiden og der er forholdsvis mange løb til ham i Frankrig, mens det er væsentlig sværere at finde løb til ham i Danmark og Sverige. Dels er han lidt speciel at køre, men både Dominik Loqueneux – som kørte ham i går – og Franck Nivard, som Fabrice Souloy også bruger meget, har et vældig godt tag på ham og jeg håber derfor at en af de to kan køre ham i kommende starter, siger Gitte Madsen.
– Desuden har jeg ikke mulighed for at sende en staldmand til Frankrig og lade lastbilen stå dernede i flere uger, så er det trods alt lettere at lade ham stå fast dernede. Det er så tanken at svenske Anders Lindkvist skal managere Magic Sisa i Frankrig.
– Næste opgave er endnu ikke fastlagt. Vi har i første omgang kig på et løb på Enghien d. 17. oktober, men jeg er lidt usikker på om han nu er røget over grundlaget efter sejren i går, så nu må vi se hvad det bliver til. Men mange er løbene er forbehold 7-10 årige heste under f.eks. 250.000 euro, og de franske heste, der ikke har tjent så meget, er faktisk ikke så gode.