Magic Sisa mod Navy Seal?
To danskejede topheste, Magic Sisa og Navy Seal befinder sig pt. i træning hos Fabrice Souloy i Frankrig, og udover de måske kan mødes under træningen, så er der også mulighed for at de mødes i løb på Vincennes i december måned.
Såvel Magic Sisa som Navy Seal er anmeldt i hver tre løb i december – og to af løbene, er de samme.
Det er Prix de Saint James den 17. december over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 72.000 Euro samt Prix de Bar-le- Duc den 31. december over 2850 meter med en samlet præmiesum på 105.000 Euro.
Magis Sisa starter med stor sandsynlighed igen allerede på søndag i Prix de Alpes – et løb over 2100 meter auto med en samlet præmiesum på 75.000 Euro.
Navy Seal’s første franske start kan blive den 17. december, men den er også anmeldt den 21. december i Prix de la Tremblade over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 65.000 Euro.
Navy Seal er i øvrigt godt inde i det løb, da det er for heste, der ikke har tjent 269.00 Euro, og han står med 262.000 Euro.