Magi og nostalgi på Solvalla
Der var der lagt op til en stor aften på Nordens største travbane, Solvalla, hvor 10.227 personer var mødt op for af se aftenens flotte sportslige program og ikke mindst også Ahlsell Legends – kuskematchen, hvor nogle af verdens bedste travkuske mødtes og hvor der var come-back i sulkyen for bl.a. Stig H. Johanson.
Det blev en aften, hvor alt gik op i en højere enhed.
De sportslige præstationer var i top og Legende-løbet blev en sikker publikumstræffer, selv om det fik en utilsigtet dramatisk islæt, da Thomas Nilsson blev vippet af sulkyen bag Vici Lane i første startforsøg. Nilsson formåede dog at hole fast på hesten, og deltog i løbet.
– Det var det eneste jeg tænkte på var: Ikke give slip. Nu var jeg kommet til Solvalla for at køre, og så ville jeg også gøre det, sagde Thomas Nilsson bagefter.
Kuskematchen var bygget op omkring Stig H Johansson, der efter selvvalgt deponering af sin kørelicens i 2005 nu gjorde come-back bag Flemming Jensen-trænede Jaguar Broline – løbets storfavorit til 15:10.
Jaguar Broline blev imidlertid sat af fra start og lå bagerst i feltet og et angreb ned ad sidste langside bed ikke for den, og den sluttede lige uden for præmierækken.
Jean Pierre Dubois vandt den første udgave af kuskematchen, Ahsells Legendes. Kanal 75.
Erik Bergløf var længe førende med Havbergs Mini, men i opløbssvinget fandt 73-årge Jean Pierre Dubois plads ud fra andet par indvendigt med Jeppas Hugo, og selvom HelenA. Johansson med Kalle Ouivira, der havde ligget rundt på Dubois undervejs, angreb godt, så vandt Dubois sikkert med Jeppas Hugo. Jeppas Hugo er pudsigt nok en Coktail Jet-søn, og den har Jean Pierre Dubois som bekendt opdrættet.
Olle Goop, som først kom med i matchen efter voldsomme protester i Trav-Sverige, idet han var udelukket, blev nummer tre med Berlusconi.
Verdensrekord
I European Championship for Mares lykkedes det omsider for franske Save the Quick at vinde på svensk.
Den 7-årige hoppe, der trænes af Franck Leblanc, havde denne gang Bjørn Goop i sulkyen, og han sendte den til spids fra spor 2 og blev der løbet ud.
Save the Quick vinder sikkert for Bjørn Goop. Kanal 75.
Save the Quick (Jasmin de Flore) sejrede i ny verdensrekord for ældre hopper, 1.10.9a/2140 m foran en godt afsluttende Dileva Käll, der har startede for første gang for Daniel Redén – den noteredes for 1.11.2.
Tredjepladsen til Souloy-trænede Princess Griff med Ôrjan Kihlström, der var helt ude i fjerde spor opløbssvinget rundt.
Panne de Moteurs største sejr
Panne de Moteur afviser Occhione Jet og vinder Jubileumspokalen. Kanal 75
Panne de Moteur (CreditWinner) har for længst etableret sig som en af sin årgangs allerbedste heste, men den helt store sejr har manglet.
Nu kom den i Jubileumspokalen, hvor Ôrjan Kihlström kunne bringe den til sejr efter en hurtig åbning, der sikrede parret spidsen.
Medfavoritten Occhione Jet med Erik Adielsson kom ellers perfekt ud til angreb fra vinderhullet på opløbshjørnet, men Panne de Moteur forsvarede sig tappert og vandt i 1.11.6a/2140 m mod Occhione Jets 1.11.7.
Panne de Moteur ejes af Stall Travkompaniet og trænes af Stefan Hultmann.