Mack Grace SM styrer fortsat i Italien
7-årige Mack Grace SM vandt søndag sin 11. sejr i træk og gjorde det i Palio dei Comuni på Montegiorgio-banen.
Mack Grace SM ( CC’s Chuckie T) med Roberto Andreghetti vandt såvel forsøg som finale i ”Kommuneløbet” på Montegiorgio-banen, der ligger i den østlige del af Italien – sådan cirka i midten af ”Støvlen”.
Kommuneløbet køres med tre indl. afdelinger over 1600 meter og Mack Graxe SM vandt sin afdeling legende let i 1.13.8 – spillet ned til odds 1.05.
Konkurrenterne havde meget stor respekt for Macken!
De to andre afdelinger vandtes af hhv, Orleans Om (SJ’s Caviar) med G. Lombardo i 1.12.6, men allerhurtigst var Looney Tunes (Ganymede) med Alessandro Gocciadoro, der sejrede i 1.11.4!
I finalen var Mack Grace SM igen en sikker vinder i 1.11.8 fulgt af La Vida Locca (Ganymede) med D. Do Stefano i 1.12.1 – den havde været nummer fire bag Mack Grace SM i indledende afdeling. På tredjeplads Orleans Om (SJs Caviar) Lombardo Jr også i 1.12.1.
Der var 44.160 Euro i førstepræmie i finalen . forsøget gav 3.680 Euro og dermed har Mack Grace SM vundet 1.3 millioner Euro i karrieren.
Det var 11. sejr i træk til Mack Grace SM og blandt sejrene er Gran Premio Citta di Montecatini, Campionao Europeo og Gran Premio Lotteria.
Siden Mack Grace SM startede i Elitloppet og blev nummer fem i en indl. afdeling har den ikke været i nærheden af et nederlag i hjemlandet Italien.
Nu kunne det jo være nemt at sige, at ”blandt de blinde er den enøjede konge”, men vi har jo set mange italienske topheste klare sig meget flot, når de har startet uden for Italien, så er er ingen tvivl om, at Mack Grace SM er en speciel god hest.
Alene det at holde formen i top siden april måneder er et flot stykke arbejde af træneren L Colletti.
Det kunne bestemt være interessant at se Mack Grace SM starte mere uden for Italien.