Lunden-formand håber på stort besøg
Sponsor-aftalen med Tarok-filmen får Lundens formand, Peter Wilhelmsen til at håbe på rekordbesøg i Lunden til derbyweekenden.
– Der har aldrig i nyere tid været rullet en annoncekampagne ud, som den der er lavet op til Dansk Tarok Trav Derby, og det giver os håb om, at rigtig mange personer får lyst til at tage til Charlottenlund Travbane i weekenden, siger Peter Wilhelmsen.
– Hvis vi skulle have købt den reklamekampagne, der føres, så ville det have kostet i omegnen af 400.000 kroner.
Men stor reklamekampgane eller ej, så er der steder, hvor forhåndsinteressen ikke er slået igennem, og det er ved bestilling af borde i restaurationen.
– Der burde jo nu være udsolgt, men sådan er det bare ikke, siger Peter Wilhelmsen.
– Måske skyldes det, at vi er gået over til at bruge net-bureauet Billetto til bestilling og betaling af bordreservationer,
-Det har vi gjort fordi vi til Copenhagen Cup oplevede, at folk, der havde bestilt plads i Restaurationen, simpelthen blev væk – måske på grund af det gode vejr. Vi taler om op mod 100 personer, og så kan enhver jo regne ud, hvor meget det koster i omsætning ligesom maden jo var klar, siger Peter Wilhelmsen.
Et kritikpunkt ved Derby-lørdagens løb har været, at sidste løb afvikledes alt for sent i forhold til startidspunktet for Derbyauktionen på York.
– I år har vi rykket starten til 1. løb frem og sidste løb er programsat til kokken 17.15 – en lille time tidligere i forhold til i fjor, sier Peter Wilhelmsen.
Til slut skal vi have Lunden-formandens bud på Derby-vinderne.
– Jeg tror, at Steen Juul vinder Dansk Tarok Trav derby med Scirocco Sisa, og at Birger Jørgensen vinder Broad Bahn Dansk Hoppe derby med Sweet Home Alabama, slutter Peter Wilhelmsen.
Vedr bestilling af borde – du kan nå det endnu– hvis er fortsat er plads – se dette link – klik her