Look Again indfriede
Den lokale serjshest Look Again vandt i aftes sin sejr nummer 8 på Nykøæbing F Trav og samtidig sin sejr nummer 11 på landsplan. Det gør den ikke blot til Årets sejrshest på NFT, men også til dansk travsports oftest sejrende hest i 2012.
Fra tillæg valgte ejeren og amatørkusken Sune Hansen at køre tidligt frem med sin US-traver, og kun Reumert med Victor Ecce kunne følge med i løbets sidste fase.
Reumert kunne dog aldrig true Look Again (Tom Ridge), der sejrede sikkert og dermed ikke blot sikrede sig titlen, Årets Hest på Falster, men også at Sune Hansen bliver amatørchampion – han er nu 2 sejre foran Katrina Larsen, der har flere andenpladser, så rent teoretisk er intet dog afgjort endnu.
– Men det kan da være, at jeg også starter Look Again på årets sidste løbsdag, sagde Sune Hansen efter sejren.
Ken Ecce er sikker på trænerchampionatet og vandt en enkelt sejr – det var med Martin Kristiansens Oine Way Home, der er efter Angus Hall-sønnen Beardmore, der har gjort det ganske pænt med få afkom.
Rene Kjær var på besøg og vandt to sejre med hhv. italienske Otello Barb (Jag de Bellouet), der trænes af Anders F Jensen samt med overraskelsen Nevele Bork (SJ’s Photo), der vandt Decemberpokalen i hård kamp med storfavoritten Starfighter GT med Ken Ecce.
Det var medlemmerne af Boosterklubben sikkert glade for, idet Starfighter GT ved sejr havde givet odds 1.50 – nu fik Boosterklubben for første gang overskud i et løb, idet Nevele Bork gav odds 11.32.
Men igen måtte medlemmerne til lommerne for at fylde op, idet vinderen af det andet løb man spillede i, One Way Hom blot gav 2,61.
Fra aftenens løb skal det også, at 16-årige Tobias N Jonassen – fra det midtsjællandske travdynasti – vandt sin første sejr i karrieren med faderens Svartpeppar.