Local Conch vinder svenskernes penge
En ny opgørelse viser, at de svenske heste fortsat vinder mange penge i udlandet. De fem mest vindende har dog ikke vundet ret mange danske pengepræmier. Til gengæld vandt Local Conch over 1.1 millioner SEK. i Sverige i fjor, hvilket bringer King Conch-sønnen i Top 5.
I 2010 vandt svenskregistrerede heste i 85.926.298 SEK. udenfor landets grænser. Det er 8,1 millioner SEK. mere end, hvad udenlandske heste vandt i Sverige.
De mest vindende svenske heste i udlandet:
Nadir Kronos 3.691.943 SEK.
Reven d’Amour 1.620.843 SEK.
Quarcio du Chene 1.549.588 SEK.
Commander Crowe 1.497.960 SEK.
Torvald Palema 1.485.000 SEK.
Commander Crowe startede og vandt én gang i Danmark i fjor. Her tjente han 35.100 SEK. De øvrige fire på Top 5-listen blev ikke bragt til start i Danmark.
De mest vindende udenlandske heste i Sverige:
Lisa America (Italien) 2.500.000 SEK.
Copper Beech (Tyskland) 2.210.000 SEK.
Nu Pagadi (Tyskland) 1.650.000 SEK.
I Won’t Dance (Italien) 1.530.200 SEK.
Local Conch (Danmark) 1.117.500 SEK.