Lisa America misser Prix d’Amerique
Jerry Riordan meddeler i dag til Trav og Galopp-Nytt, at Lisa America er syg, og hverken kommer til start i Prix Tenor de Baune eller Prix d’Amerique.
Grand Circuit-vinderen Lisa America (it) leverede en svag indsats i Gala Internazionale Del Trotto – hvor hoppen fra spids måtte nøjes med en femteplads. Nu er hun blevet syg, og misser dermed både Prix Tenor de Baune på søndag og Prix d’Amerique to uger senere.
Prix Tenor de Baune afvikles på Vincennes i Paris, og går over distancen 2700 meter med voltestart. Præmiesummen er på 110.000 Euro, og vinderen sikre sig en billet til Prix d’Amerique.
Foreløbig står 22 heste anmeldt i løbet. Heriblandt Ready Cash (f) – som bliver storfavorit.
Den italienske derbyvinder, Lana del Rio, er ligeledes anmeldt. Desuden kan løbet komme til at indeholde Copenhagen Cup-deltageren Noras Bean (s).