09 feb2012
Lisa America hos Kolgjini
Den italienske tophoppe Lisa America ankom onsdag til Lutfi Kolgjini stald.
De sidste brikker er faldet på plads og salget af den italienske tophoppe Lisa America til Lutfi Kolgjino og det italienske Stutteri Kronos er en realitet.
Lisa America ankom onsdag til Lutfi Kolgjinis stald, men hvad de videre planer er med hende, er der endnu ikke taget stilling.
Dog ligger det fast, at hun ikke skal starte mere, så det må være valget af en partner til hende, der er endnu ikke er afklaret.
Lisa America kom i stald efter Prix d’Amerique med en mindre skade i et ben, og derefter meddelte træner Jerry Riordan, at nu var karrieren forbi for Varenne-datteren.