Lindhardt-sagen: Ny kommentar
Fra dyrlæge Lene Drongensen har vi fået dette indlæg på info@travservice.dk
I bedømmelsen af sagen vedrørende løbet i Billund med Selena Bork vil jeg ikke blande mig,men har en konstruktiv kommentar til Tommy Krisensens indlæg.
Der er i kommentaren fra Tommy Kristensen nævnt, at Selena Bork kan sparke og være meget kilden, hvorfor en slårem ikke vil være en løsning.
Da det er en hoppe, kunne man tænke på om der lå en anden årsag til grund for at Selena Bork ønsker at slå og er meget kilden.
Det er et kendt fænomen at hopper med livmoderbetændelse og elller betændelse eller irritation i skeden kan udvise de nævnte reaktioner.
En undersøgelse af dette og evt.rette behandling vil måske kunne hjælpe, hvis dette ikke allerede er forsøgt.
Der er som regel en grund til at heste optræder uhensigtsmæssig. Nogle gange ligger der en sygdom til grund og ikke bare dårlig adfærd.
Jeg kender ikke hesten og har intet med nogle af parterne at gøre. Men tænkte blot på hestens fremtid.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Lene Drongesen