Lindhardt og Kastrup hentede 65.000 kr
Skive-træneren Christian Lindhardt havde søndag sendt Ellen Kastrups to heste, Having Said That og Toto til start i Hamburg – begge blev kørt af Johnny Takter og det kastede cirka 65.000 kroner af sig.
Having Said That var til start i afdelingsløbet Hamburg Cup, hvor den blev nummer tre i såvel forsøg som i finale.
I forsøget fik Having Said That et dumt løb uden ryg, men holdt godt til mål i 1.12.6a/1680 m – favoritten Bagley med Conrad Lugauer vandt i kamp med endnu en Jägersro-hest, Grumetti med Joakim Løvgren.
Joakim Løvgren tog sig af det andet forsøg med herlige Strong Boy i 1.12.1.
I finalen, hvor Having Said That havde fået spor 6, fik Johnny Takter den hurtigt placeret i ryg på førende Strong Boy, der nu blev kørt af Thomas Panschow.
Bagley sad undervejs udvendigt på Having Said That og angreb Strong Boy ved udgangen af opløbssvinget – Takter gik med i ryg og en overgang så det ud til, at Having Said That i hvert fald kunne tage en andenplads, men udvendigt fangede Aida Boko med Robin Bakker ham.
Bagley sejrede sikkert i 1.11.6a/1680 m og fik 20.000 Euro – Aida Boko nummer to 1.12.9, mens Having Said That blev nummer tre i 1.12.0 – den plavering gav 5.000 Euro – læg dertil 1.250 Euro fra forsøget.
Toto imponerede
Rejsekammeraten Toto (Great Challenger) var favorit i et autotartløb ovet 2200 meter og leverede en meget stærk præstation efter føring det meste af løbet.
Toto blev lidt tændt, da en konkurrent angreb efter 600 meter, men Johnny Takter klarede at styre ham hele vejen rundt uden problemer.
En enkelt konkurrent forsøgte at hænge på i ryg, men blev aldrig noget trussel for Toto, der sejrede med tre længder i 1.15.0a/2200 meter – og det er en meget stærk tid af en 3-åring på Bahrenfeld-banen.
Sejren var 2.300 Euro værd, og dermed havde Ellen Kastrups to heste indtjent 8.550 Euro denne dag – eller små 65.000 kroner,