Lillebror til Inzaghi på Bornholm
Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub Jørgensen, har foreløbig fået to føl i år:
Hoppeføllet Wilma (foto t.v.) e. Strand Strong og Athene Trøjborg (Buckfinder-Bright Vision), der tidligere har bragt flere fine afkom med Køb Metax (1.15,0a-222.000 kr) i spidsen. Hoppen går nu til Chipmate.
Hoppeføl e. Earthquake og Andante (Little Devil-Rag Trade), der først og fremmest er kendt som mor til Inzaghi (1.11,8a-2.264.000 kr), som dog ikke er opdrættet af Mikkel Stub Jørgensen. Andante går nu til Brandy Dei Fiori.
Mikkel Stub Jørgensen har yderligere to følhopper på stutteriet ved Østermarie på Bornholm.
Gift Brodda (Good As Gold-Glorida Brodda) er i fol v/Great Challenger og foler medio maj. Hun går nu til Uronometro.
Kiss Me Queen (Sugarcane Hanover-Texas Sunrise) ikke har fået føl i år, men er nu konstateret drægtig v/Great Challenger.