Levesque tilbage i sulkyen
En civil domstol i Paris har underkendt den dom, det franske centralforbund SECF havde idømt Pierre Levesque, som var udelukket fra at træne og køre heste i et år fra den 24. august.
Det er Paris-Turf, der på sin hjemmeside bringer nyheden, der betyder, at Pierre Levesque kan vende tilbage i løbene i den kommende uge.
Le tribunal administratif de Paris har truffet afgørelsen, efter Pierre Levesque og hans advokat indbragte sagen for dem.
Mange af de heste, som Levesque trænede er gået til andre trænere – f.eks. Un Lady en Or, der i eftermiddag bkev nummer tre i Criterium des 3 Ans, men da den ejes af J. P. Barjon (ham med Meaulnes du Corta), er den nok snart at finde hos Levesque. Den trænes pt. af Sebastian Ernault, der har overtaget de fleste Levesque-heste – nok af praktiske grunde, hvs en appel skulle komme igennem.
Levesque’s egenejede Qwerty er gået til Jean Michel Bazire, der imidlertid ikke har haft megen held med den.
For nogle uger siden solgte Levesque i øvrigt ud af sin hestebestand på en auktion i Normandiet.