Let sejr til Wishing Stone
Wishing Stone med Yannick Gingras blev en sikker vinder af det amerikanske storløb, Maxie Lee Stakes på Harrahs Chester søndag aften.
Fra spor 5 var det spids og slut for Conway Hall-sønnen, der var aldrig var truet og som vandt sikkert med tre længder i 1.09.6 – en tangering af banerekorden.
Uncle Peter (Cantab Hall) med David Miller var nummer to i 1.10.0, mens Modern Family (Cantab Hall) med Tim Tetrick besatte tredjepladsen i 1.10.1.
Sevruga, der nyligt vandt sidste den amerikanske hurtigklasse mødtes på The Meadowlands, besatte fjerdepladsen for Andy Miller i 1.10.2.
Der var 125.000 dollars i førstepræmie til Wishing Stone, der delejes af Cowboyland Aalborg.
Wishing Stone, der trænes af Ron Burke, har nu startet 6 gange i år i USA. Det er blevet til 3 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og i alt 204.400 dollars.
Med søndagens sejr passerede Wishing Stone 2 millioner dollars i samlet indtjening.