Lars Palema efter offensiv kørsel
Nicolaj Andersen til tops i V65-5 med Kaj Holm-trænede Lars Palema (Alf Palema).
Fra startspor otte satsede Lunden-træneren offensivt fra start og midt i første kunne Lars Palema overtage føringen. Første 500 meter gik efter 1.15,3 og kilometeren efter – for klassen – beskedne 1.17,1. I dødens Knockout Molar, mens favoritten Mingus T sad lukket inde i tredje par indvendig bag Black Progress.
Nicolaj Andersen havde løbet under kontrol hele vejen og ind på opløbet kunne Lars Palema trække fra til sikker sejr foran Mingus T, der sluttede fint af i inderbanen, mens tredjepladsen gik til en stærkt afsluttende Jubilee Class.
– Han mødte lidt billigere konkurrence end normalt, så det skulle forsøges. Han har haft utrolig utur i løbene og jeg har kørt dårligt, men i dag syntes jeg han havde fortjent at vinde løbet og det gjorde han let. Jeg havde set at Birger sad tredje indvendig, og så slulle det løsne sig 100 % for ham og det gjorde det heldigvis ikke, sagde Nicolaj Andersen.