Lars Løfgrens Memorial
Charlottenlund Travbane har besluttet at opkalde banens store indskudsløb for amatørkuske efter amatør-formanden, Lars Løfgren, der nyligt afgik ved døden blot 49 år gammel.
Lars Løfgren kæmpede amatørernes sag i mange år – han var en ildsjæl, som elskede travsporten.
Derfor er det også helt naturligt, at han skal mindes med et stort løb for amatørkuske på sin hjemmebane.
Anmeldelsesfristen udløb forleden og noget skuffende var der kun meldt 40 heste.
-Det er mindre end vi godt kunne tænke os, siger Lundens næstformand Jørgen Sthelis.
-Derfor udsættes anmeldelsesfristen til mandag d. 29. april kl. 15.30, hvorefter listen offentliggøres. Løbet gennemføres uanset hvad, såfremt blot det nuværende antal anmeldte oppebæres den 29. april kl. 15.30, slutter Jørgen Sthelis