Landinspektøren der blev hestegal
Her får du historien om landinspektøren, Søren Lange, der blev bidt af travhestene.
Hvem er landinspektør Søren Lange?
Ja, jeg er jo først og fremmest en mand i sin bedste alder… siger fruen. 🙂
Jeg er gift med min dejlige Susanne, og vi bor privat i Tylstrup, en lille by lidt nord for Aalborg.
Professionelt driver jeg et landinspektørfirma i Aalborg. Udover traditionelle landinspektøropgaver såsom udstykning af grunde, bygningsafsætning, ejerlejlighedsopdelinger mv. så tilbyder vi også mere general projektrådgivning, udfærdigelse af lokalplaner mv.
Firmaets hovedområde er Region Nordjylland, men vi klarer også opgaver i resten af landet. Vi har på nuværende tidspunkt igangværende opgaver i København, Tønder, Silkeborg og Glamsbjerg.
I mit firma lægges stor vægt på kvalitet, at kunden får ”produktet” til tiden, og sidst men ikke mindst en fair pris på opgaven.
I fritiden er familien i højsædet. Derudover bruger jeg en del tid på bestyrelsesarbejde, herunder min bestyrelsespost på NKI Racing Arena Aalborg. At sidde i bestyrelsen på en væddeløbsbane i dagens Danmark kræver en del tid, men det er samtidig et meget spændende og udfordrende arbejde, og udfordringer er der nok af! Men selvom sporten på flere fronter har oplevet nedgang de senere år, så er jeg dog fortrøstningsfuld, jeg tror på en fremtid på væddeløbssporten i Danmark. Vi kommer dog ikke uden om, at midlerne er relative små, og jeg bliver ikke overrasket, hvis vi inden for en overskuelig fremtid, fra centralt hold, ser flere tiltag med strukturelle ændringer.
Sommerferie er lækkert, men…
I Januar 2009 bookede og betalte jeg fly og feriehus til sommerferien 2009, og jeg havde vel at mærke fået lov til a bestemme i hvilke to uger vi skulle rejse. Næste morgen synes jeg, der var et eller andet vi havde overset i forbindelse med sommerferien, men kunne ikke lige hitte ud af, hvad det var … Det kom så til mig i løbet af dagen; Jeg havde bestilt og betalt (no refund) sommerferie i Malaga midt i Derbyweekenden! Lad mig slå det fast med det samme; Det sker aldrig igen!
Hvor stammer interessen for heste fra?
Interessen fik jeg faktisk lidt tilfældigt. Min søster giftede sig ind i en familie, hvor travsporten gennem mange år havde været en naturlig del af hverdagen. En dag kom så en invitation fra svogeren; vi skulle med til hestevæddeløb i Aalborg. Jeg vil ikke ligefrem påstå, at lysten var stor, men jeg tog med. Og det gik hverken værre eller bedre, end at jeg herefter så ofte som muligt var fast inventar på Aalborg Væddeløbsbane. Der er flere ting, der gør det; stemningen og hyggen, løbene og ikke mindst opløbene – hvis nu den hest du har spillet på er, med i afgørelsen.
Hvilke heste har du pt.?
Min første hest var Malaco Baunehøj, som jeg købte sammen med svogeren og hans lillebror i den lille anpartsstald, Stald Ibrahim. Tiden fra vi startede med at træne ham og frem til løb, den var lang, men vi var så heldige, at opleve en sejr med ham i hans første start! Det er svært at sætte ord på de følelser, der går gennem en, når ens hest sejrer, men jeg er sikker på at de mennesker der var til stede på Skive Trav den aften, vil skrive under på, at vi var tæt på den syvende himmel. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at hvis flere mennesker vidste, hvilket kick det giver, når ens hest sejrer, ja så ville vi have langt flere hesteejere.
Herefter købte jeg selv Orla, Notorious Byrds og Nap S-Lange DK. Notorious har jeg efterfølgende solgt til Sverige, og Orla er pt. lejet ud til den tidligere banereporter og skribent på TravService.dk, Søren Aaen.
Nap købte jeg med et klart sigte på avl bl.a. henset til hendes mors og mormors præstationer i avlen, men afgørende også fordi hun har Pay Dirt i sit blod. Nap blev allerede sidste år bedækket, og jeg har i år fået mit første føl Uffe S-Lange DK! Netop avl og avlsteorier har tidligt haft min interesse, og at have muligheden for at prøve det af i virkeligheden, er virkelig spændende. Jeg læner mig meget op af avls-guruen Norman Hall. Ud fra Normans teorier kan f.eks. Pay Dirts succes i avlen bl.a. forklares med, at han i sine blodlinier – på morsiden – indeholder en af de ypperste stamhopper gennem tiderne, Margaret Parrish. Ved at krydse Pay Dirt med en hoppe – der ligeledes indeholder Margaret Parrish – så opstår muligheden for at det bedste i Margaret Parrish’s blod ”frigives”. Det kan praktisk betyde, at dit afkom får et større hjerte, som kan pumpe mere blod, og dermed mere ilt rundt i kroppen, end normalt – og det er jo med at fremme hestens præstation i løb.
Nap indeholder som sagt Pay Dirt-blod, og ved Uffe har jeg matchet Nap med hingsten Was It A Dream (US), der på sin morside også indeholder Margaret Parrish, i 8’de generation ligesom Nap, så et direkte match på en af de bedste stamhopper i historien. Dyrlæge og opdrætter H C Sørensen lavede faktisk et lignende succesfuldt match med Margaret Parrish, ved at krydse Okibur og New Quick. Hvem kender ikke Always New? Og i efterfølgende generation fra døtre af Okibur kom bl.a. Derbyvinderen I’m A Photo, Local Conch m.fl. Så jeg er overbevist om, at jeg har fat i noget af det rigtige.
Hvem kører dine heste til – og hvem er den foretrukne kusk?
Jeg har tidligere brugt Peter Rasmussen fra Skive, og han gør det jo rigtig godt, herunder også tilkøring af ungheste. Men vi har jo faktisk flere rigtig gode trænere og kuske i DK, og hvem der skal tilkøre Uffe, er endnu ikke fastlagt. Foretrukken kusk, ja her må førstevalget nok være ”Ismanden”. Flemming Jensen gør det jo simpelthen bare kanon godt, stor respekt for det hans stald konstant præsterer. Men med det antal heste Flemming råder over i sin stald, er det jo naturligt nok svært at regne med ham som kusk, og som sagt er der flere gode kuske at vælge imellem. På min hjemmebane er en af de yngre kuske, Kenneth Andersen, jo også ved at markere sig i toppen, bl.a. med et DM for jockeys på sit CV, og så fører han jo pt. i Aalborg med fleste sejre. Jeg synes, han gør det rigtig godt, og vil ikke udelukke at kuskevalget falder på ham, når den tid kommer.
Fremtidsperspektiver
Om jeg drømmer om at komme på Danmarkskortet som succesfuld opdrætter? No Doubt! Jeg ved godt, det er at tage munden fuld, men hvorfor ikke?