Lamott’s sjette banerekord
10-årige Lamott befinder sig som en fisk i vandet på Bornholms Brand Park, og lørdag eftermiddag vandt den en sikker sejr for Stefan Lind-Holm i 1.18.3/1840 meter volte – ny banerekord
Vindertiden er ny banerekord på distancer op til 1980 m og i voltestart – den gamle rekord havde Houdini med 1.19.9 sat i 2011.
Med denne banerekord er Lamott nu indehaver af samtlige banerekorder i snorestart for 5-årige og ældre heste på Bornholms Brand Park!
Lamott er desuden indehaver af den absolutte banerekord på Bornholm med 1.15.4a, men også af banerekorden på lang distance (2400 – 2980) med 1.19.5.
I alt er Lamott nu indehaver af seks banerekorder på Bornholm.
Og det er vel i sig selv også en rekord!
Lamott er efter Royal Prestige – Vupti og er opdrættet af Hans Toft. Den ejes af Stald Nina og trænes af Stefan Lind-Holm.