Lamott vandt duellen
Lamott med Stefan-Lind Holm kunne ikke uventet tage spids I 1. afdeling af Golden League-løbsserien, og så var løbet kørt
Lamott (Royal Prestige) kunne fra spor 2 åbne hurtigst og tog spids. Max Brogård med Frank Mikkelsen kom frem udvendigt, men måtte slippe ud på sidste omgang.
Her kom Lamotts staldkammerat Hector Brogård med Henriette Jensen frem og selv om den agreb ihærdigt, så blev den aldrig nogen trussel for Lamott der sejrede i årets hurtigste tid på Bornholm – 1.17.4a/1860 m – Hector Brogård blev nummer to i 1.17.5 – og så var der mere end 20 meter ned til tredjepladsens Sweden Lundbæck i 1.18.5.
Tiderne 1.17.5 – resp 1.18.5 fortæller meget godt om den suveræne position som øens bedste heste som Lamott og Hector Brogård har pt.
Det dramatiske 6. løb, blev afviklet efter 9. løb og vandtes af 10 Izmir med John Gommans – Izmir har indledt sæsonen godt med to sejre og andenplads.
Amatørkusken Niels-Peter Steinlein, der kørte Macon Solo, var skyld i styrtet, og han blev idømt en bøde på 200 kroner samt en uges udelukkelse.
Desværre har Danske Spil problemer med resultatformidlingen fra Bornholm, så vi kan ikke vise V5-udviklingen!
Vi har dog erfaret, at der kun skulle være ‘en række med den rigtige V5-kombination . og det vil sige gevinst 200.000 kroner.
Jesper Riis Nielsen, der kom på sygehuset efter uheldet i 6. løb, er udskrevet og i skrivende stund på vej hjem.