Læser de TravService på Hanover??
Man kunne næsten fristes til at tro at Jim Simpson, der er chef for verdens største travstutteri, Hanover Shoe Farm i Pennsylvania, har læst Travservice og Christian Andersens indlæg om 50% rabat på bedækningsprisen.
Tirsdag meddelte Jim Simpson nemlig, at Hanover Shoe Farm har nedsat prisen på flere af deres avlshingste – bl.a. Cantab Hall.
Og prisen på Cantab Hall blev sat ned med 50%.
Fra 15.000 dollars til 7.500 dollars.
Cantab Hall har ellers klaret sig ganske fornuftigt siden han gik i avlen i 2005.
Ud af 227 startende er han fader til 28 travere, der har løbet bedre end 1.11.5, og 50 af dem har tjent mere end 100.000 dollars.
Hans mest vindende afkom, Explosive Matter 1.10.0 – 1.510.542 dollars er nu avlshingst i USA.
På årets auktioner i USA blev der solgt 63 afkom efter Cantab Hall til en gennemsnitspris af 31.407 dollars – det placerer ham på en 8. plads blandt samtlige amerikanske hingste med afkom på auktioner i 2011.
Her i Europa har især svenske Tamla Celeber 1.11.4 – 6 mio. SEK gjort sig flot gældende.