20 sep2013
Længere pause til O’grady
O’grady måtte som bekendt udgå i Rex The Great Løb på Derbydagen og der går lidt tid inden Stald Søndergårds stjernetraver kommer til start igen.
– Der ligger ikke en start lige om hjørnet for O’gradys vedkommende, siger Flemming Jensen.
– Han har slået sig på et forben og blev scannet den 29. august, men vi giver ham noget mere tid til at komme sig over det, så ingen aktuelle planer foreløbig.
O’grady startede senest i Mesterskab for Danmark den 28. juli på Lunden, hvor han blev nummer to bag Open. Det er foreløbig blevet til tre sejre og 352.000 kroner i indkørte præmier i år.