KY: Broad Bahn slået på stregen
Det lignede en gentagelse af The Hambletonian Stake med Broad Bahn og George Brennan i spids fra start, men i løbets allersidste fase nåede Dejarmbro med Brian Sears forbi til sejr.
Det kunne ellers ikke blive bedre for Broad Bahn, der let fik spids og fik lov til at bestemme tempoet – de første 400 meter efter 1.08.6 – derefter en rolig 400 meter – akkurat som i The Hambletonian Stake – så ved 800-meter mærket var tempoet nu 1.10.1.
Opløbssvinget rundt kom Manofmanymissions frem udvendigt, men så galoperede den – og ind på lige bane stak Brennan med Broad Bahn.
Det så ud til, at Broad Bahn skulle gå mod en sikker sejr, men mælkesyren meldte sig – skridtene blev kortere og kortere – og bagfra nærmede Dejarmbro sig hastigt,
– Kommer den målstreg dog ikke snart?
Det gjorde den, men det var Dejarmbro der med hoved og hals nåede den først i 1.10.7. Broad Bahn nummer to og så var der er stykke ned til Big Rigs og Luckycharm Hanover på de næste pladser.
Dejarmbro (Credit Winner), der var efteranmeldt til Kentucky Futurity for 50.000 dollars, hentede indskuddet og mere til hjem idet førstepræmien er på 96.000 dollars – der var 48.000 dollars til Broad .
Om en times tid køres 2. heat.